De er så smukke, pynter i salaten, smager dejligt og så er de fulde af gode vitaminer og fibre.

Prøv denne citron-mynte-honningmarinerede råsalat til fx lam. Også her kan du bruge æbler

Myntemarineret bedesalat

Det skal du bruge

  • 150 g bolsjebede
  • 150 g rødbede
  • 150 g æble
  • 5 spsk citronsaft
  • 45 g honning
  • 1 stor spsk hakket mynte – gerne pebermynte
  • Friske brombær til pynt

Sådan gør du

  • Skræl bederne og skær dem i ultratynde skiver – det gøres nemt på et godt mandolinjern.
  • Del æblet i kvarte, fjern kernehuset og skær dem i meget tynde både.
  • Bland en marinade af citronsaft, honning og mynte og hæld det over beder og æbler.
  • Bland godt, sæt salaten, dækket til, i køleskabet natten over. Rør af og til i salaten.
  • Server salaten til al slags kød, men særligt lammekød er velegnet.

Tip!

Du kan også vælge at skære bederne i tændstiktynde strimler – det kan et mandolinjern som regel også klare.