Der er ikke noget så herligt som at komme ind i varmen og få dejlig, varm suppe. En suppe af gode, danske råvarer, som der er sæson for lige nu. Den er sund og billig og så smager den herligt.

Kartoffelsuppe

  • 1 kg kartofler
  • 4 gulerødder
  • 1 pastinak
  • 2 store løg
  • 1½ l bouillon
  • evt. 1 dl fløde
  • salt og peber
  • 100 g bacon
  • 100 g champignon
  • 1 dl hakket persille eller grønkål

Tilbehør: godt brød 

Sådan gør du

  •  Rens grønsagerne, skær dem i mindre stykker, og kog dem ved svag varme i bouillonen, til de er møre.
  •  Skær imens baconen i tynde strimler eller tern, rens champignonerne, og skær dem i skiver.
  •  Når grønsagerne er møre pureres de med en stavblænder eller i en blender.
  •  Steg baconstrimlerne sprøde på en pande uden fedtstof. De kan også steges i ovnen på bagepapir ved 180 grader varm luft.
  •  Læg den stegte bacon på fedtsugende papir, og rist champignonerne i fedtstoffet fra baconen. Steg dem evt. i ovnen på samme måde som bacon.Tag evt. lidt fedt fra. Ovnstegning af bacon og champignon er især en god ide hvis du laver dobbel portion.
  •  Varm suppen igennem, tilsæt fløde og persille eller grønkål, og smag den til.
  •  Server suppen meget varm.
  •  Bland bacon og champignon i en skål, og server det til suppen sammen med brødet.

Velbekomme