I dag har jeg, fra egen have, kunnet hente det dejligste grønne til smag og pynt til frokosten eller til salaten. Der er ikke så meget endnu, men inden længe vælter det op.

På fadet er rucola, vinterportulak, purløg og persille – tomaterne er købt, men det ser så dejligt ud.

Det er vigtigt at huske, at selvom der ikke er meget persille, purløg, rucola eller vinterportulak, så er det et lille, men vigtigt bidrag af vitaminer og andre næringsstoffer til den sunde mad – og så smager det godt og ser dejligt ud.

Også ramsløgene, som der er rigtig mange af nu, kan give det bidrag. Selv fine, nye mælkebøtteblade kan spises og pynte i salat og på rugbrødsmaden.

Persille, ramsløg og rucola er rigtig gode ingredienser til en pesto – se opskrift tidligere på ugen.