Tiden er stadig kold og mørk, men vi er på vej til foråret. I mens må vi ikke glemme at spise af vinterens magre og vitaminrige forråd, specielt ovenpå julens fede spiser. Fastelavn og karneval fortæller os, at nu skal der fastes og siges farvel til kød for en periode. Men forinden skal der spises og festes til den lyse morgen. Pyntede fastelavnsris og” bide til bolle” er stadig hyggelige traditioner. Gode råvarer for denne måned:

Hvidkål og kål
Hvidkål og kål i det hele taget var i gamle dage noget man bare havde, sådan burde det også være i dag, for hvidkål er billig mad i forhold til udbytte og næringsværdi. Den er rig på fibre og C- vitamin, den mætter og fylder godt, er holdbar og anvendelig i mange retter. Brug den i suppe, sammenkogte retter, stuvninger, som dolmere, rå i salater m.m.. Nogle mennesker undgår måske at spise hvidkål, fordi det giver dem luft i maven. Dette kan  forebygges ved  at give kålen et opkog inden den videre tilberedning. Senere på året kommer de nye sommerhvidkål og spidskål. Det er muligt at få danske kål næsten hele året.

Selleri
Selleri eller knoldselleri er en god grov grønsag, der skal være hvid og fast i kødet. Selleri er uundværlig når der koges suppe, hvor både knold og top anvendes. Selleri smager godt til de fleste  kødretter, i  sammenkogte retter  og rå revet i  salater f.eks.  sammen med rødbede og æble.  Den er også velsmagende i sovser, postejer og andre vegetarretter.

Blåmuslinger
Blåmuslinger findes næsten alle vegne langs de danske kyster, undtagen hvor der er stærk brænding.  De sætter sig fast på pæle og sten, og ofte forekommer hele banker på bunden af vandet.  Blåmuslinger dyrket på tove er som regel store og fri for sand og mudder. Der fås også bundskrabede muslinger, men de er som oftest noget mindre.  Blåmuslinger ophober tungmetaller, hvis de findes i vandet, og derfor bør muslinger spises med måde.