Denne salat er rigtig lækker til en friskfanget fisk, jeg brugte en mindre torsk, men også andre fisk er fine hertil.

Skær hoved, hale og finner af torsken og rens den for hinder og blod indeni. Læg torsken i et ovnfast fad, læg lidt peberkorn, laurbærblade og et par kopper vand i fadet. Læg låg eller staniol over og sæt fadet i ovnen ved 200 gr i ca 30 minutter.

Fennikelsalat 

2 fennikel

1 løg

100 g champignon

1 håndfuld salat

2 æbler

Sauce

2 dl skyr eller cremefraiche

½ tsk karry

salt & peber

1 bdt persille

Sådan gør du

Rens fenniklerne og kog dem i letsaltet vand i ca 5 minutter, afdryppes og afkøles. Skær fennikelerne i tynde strimler.

Rens champignon og skær dem i tynde skiver. Rens løget og skær det i fine tynde strimler. Skær æblerne i små terninger og dryp med citronsaft. Rens og snit salaten.

Smag skyr eller cremefraiche sammen med krydderier og smag den til. Skyl og hak persillen og kom den i saucen.

Arranger alle grønsagerne på et fad og hæld saucen over.

Server salaten sammen med stegte kartofler og ovndampet torsk.