En lidt anderledes remoulade men den smager serdeles godt til både varm og kold fisk.

I dag blev den brugt som remouladesovs til fiskefars i fad med ovnbagte grønsager.

På billedet er remouladen brugt til torskefilet vendt i grahamsmel tilsat lidt salt og peber og stegt på panden.

 

Remoulade

Det skal du bruge

  • 50 g skyr
  • 30 g kapers
  • 50 g cornichonner
  • 30 g løg
  • 75 g blomkål
  • 50 g mayonnaise
  • 20 g piskefløde
  • 15 g grov sennep
  • Salt, sukker og peber

 

Sådan gør du

Sæt en skål på vægten og vej alle grønsagerne af, kom dem i en multihakker og hak dem meget fint. Det kan du også gøre på et skærebræt.

Rør mayonnaise, skyr, piskefløde sammen og smag til med sennep, salt, sukker og peber.

Bland det hele sammen og server det til stegt fisk eller fiskefrikadeller. Meget gerne med godt rugbrød til.

 

Velbekomme.