Hyldeblomsterne er lige ved at være på sit højeste – de dufter herligt og venter bare på at du plukker dem til dejlig hyldeblomsdrik.

Og så kan den koncentrerede saft bruges som en del af dejlige dressinger til salat eller som smagsgiver i is. Drik den som en del af sommerpunch eller fortynd den med danskvand til en forfriskende sommerdrik.

Portionen herunder giver ca 1½ l koncentreret saft. Den skal fortyndes i forholdet 1 del saft til ca 2 – 2½ dele vand hvis du bruger den til saftevand.

Hyldeblomsdrik

  • 20 stilke       hyldeblomsterhyldeblomstfrik
  • 20 g              citronsyre eller vinsyre
  • 800 g            rørsukker
  • 1                    citron i tynde skiver
  • 1 l                kogende vand

Sådan gør du

Klip de groveste stilke af hyldeblomstklaserne, skyl dem godt i koldt vand og læg dem i en skål der kan tåle kogende vand.

Hæld citronsyre, sukker og citronskiver i skålen og hæld kogende vand på.

Læg låg på skålen og lad det køle af på køkkenbordet. Sæt det, med låg, i køleskabet når det er koldt.

Rør i skålen af og til og lad blandingen trække i 3 dage.

Hæld på rene flasker og opbevar saften i køleskabet.

Tip

Hyldeblomstdrik er frisk og dejlig som saftevand. Det kan bruges som del af en dressing og i sommerpunch. Kun fantasien sætter grænser.

Velbekomme