Jordskoksuppe

500 g jordskokker

1 persillerod

1 pastinak

1 porre

1 løg

2 fed hvidløg

3 spsk olivenolie

1 liter hønsebouillon

3 kviste timian

2 dl fløde

Saft af 1 citron

Salt og peber

Tilbehør: semidried tomater i olie

Sådan gør du

Rens alle grønsagerne og skær dem i mindre stykker og svits dem i olie i en stor gryde et par minutter. Hæld bouillonen over og tilsæt timian. Lad suppen simre under låg i 20 – 30 minutter til grønsagerne er møre. Fjern timianstænglerne. Blend suppen med alle grønsagerne og hæld den tilbage i gryden. Tilsæt fløde og lad suppen koge i 5 minutter. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Server suppen med semidried tomater, lidt olivenolie og et godt brød til.