Så er det påske og måske tid til en dejlig frokost med sild. Opskriften herunder gør altid lykke og der er en god fylde i den. Pynt fx med stenbiderrogn eller  kaviar eller server det til.

Karrysild

  • 4                    Kryddersildefileter
  • 8                    kogte aspargeskartofler
  • 1                    løg
  • 1                    syrligt æble
  • 2½ dl            cremefraiche
  • 150 g            mayonnaise
  • 2 tsk              karry
  • 1 spsk          lage fra silden
  • 1/2 tsk          salt
  • friskkværnet peber

Pynt

Hårdkogte æg delt i både, kaviar og karse.

Sådan gør du

  • Skær sildefileterne i mindre stykker.
  • Skær kartoflerne i tynde skiver.
  • Hak løget fint.
  • Skær æblet i små terninger.
  • Rør mayonnaise med sildelage og karry.
  • Tilsæt cremefraiche, og smag til med salt og peber.
  • Bland det hele forsigtigt sammen, og kom karrysilden i et fad.
  • Lad den stå og trække mindst en time i køleskabet, før den pyntes med kvarte, hårkogte æg, karse og evt. kaviar.
  • Spis silden på et stykke godt, groft rugbrød.

Tip

Du kan vælge at erstatte halvdelen af cremefraichen med skyr.

Du kan også bruge en anden slags kartofler, de skal bare være faste når de bliver kogt.

Velbekomme