Skyr er meget magert og meget proteinrigt. Det er et mælkeprodukt, som er fremstillet efter gammel islandsk tradition.

For tiden er jeg meget optaget af at finde ud af hvordan jeg kan bruge skyr til andet end morgenmad, for at udnytte det meget magre og proteinrige produkt.

Den økologiske skyr fra Thise mejeri indeholder 11 g protein, 3,5 g kulhydrat og 0,2 g fedt pr. 100 g skyr. Så du kan hurtigt få dækket dit behov for protein uden at spise kød.

 

I denne frokostsalat har jeg brugt følgende:

  • 100 g skyr
  • 3 spsk piskefløde
  • ¼ tsk spidskommen
  • ½ tak salt
  • ¼ tsk sukker
  • 75 g fintsnittet hvidkål knuget med ½ spsk citronsaft
  • 1 spsk fintrevet løg
  • 150 g revet gulerod
  • 150 g fine, (frosne) ærter
  • 1 dåse tun i vand
  • 2 æg kogt ”smilende”

 

Sådan gør du:

Kog æggene ca 6 min og køl dem af.

Bland en dressing af skyr, fløde, spidskommen og salt.

Tø ærterne op i koldt vand.

Rens, snit og riv grønsagerne fint. Hvis du knuger hvidkålen med citronsaften – så bliver kålen lidt blødere, men den bevarer stadig sin sprødhed.

Bland grønsagerne i dressingen og smag til med salt, citronsaft og måske lidt mere sukker.

Hæld vandet fra tunen og bland forsigtigt tunstykker i salaten.

Pynt med kvarte æg, lidt grønt – her har jeg fundet fine nye blade af ramsløg i haven – og server med ristet rugbrød.

Retten kan også gøre det ud for en let aftensmad.

Velbekomme.

 Økotip

Spar gas eller el ved at koge æg med få spiseskefulde vand sådan:

Læg 4 æg i en lille kasserolle med 4 spsk vand. Læg tætsluttende låg på. Varm op til det damper ud under låget, skru helt ned for varmen og lad æggene koge ca 4 min til blødkogte, 6 min til smilende og 8 min til