Der er så mange variationer af kålsalater. Brug fx rødkål, hvidkål, rød spidskål, hvigrønt spidskål, blomkål, broccoli osv. når det er sæson.

Det er vigtigt at snitte kålen meget fint, Drøs lidt groft salt og citronsaft over kålen og gnid med fingerspidserne godt rundt i salaten før resten af fyldet tilsættes, det gør den saftig og smagfuld.

I denne tid serverer jeg næsten dagligt en kålsalat fordi det smager godt, passer til mange retter og så giver den et sundt tilskud af C- vitamin.

Rødkålssalat med fennikel

300 g         rødkål

300 g         spidskål eller hvidkål

150 g         fennikel

50 g           valnøddekerner

50 g           tranebær

1 håndfuld krydderurter fx persille

Dressing

3 spsk        balsamicoeddike

3 spsk        olivenolie

1 spsk        grov sennep

1 spsk        flydende honning

 

Sådan gør du

Snit kål og fennikel fint fx på et mandolinjern og bland det i en salatskål.

Skyl persillen godt og hak den groft. Bland persille, hakkede valnøddekerner og tranebær i salaten.

Bland dressingen sammen og hæld den over salaten.