Røget makrel er lækkert, det er sundt og så er det hurtig mad hvad enten du skal servere frokost eller en let middag.

Røget makrel med røræg, tomat og purløg

Dette skal du bruge

  • 1 røget makrel

Røræg

  • 4 æg
  • 4 spsk mælk
  • 1 spsk smør

Pynt

  • Tomater
  • Purløg

Sådan gør du

Læg makrellen på en avis, skær hoved og hale af og luk makrellen op.

Fjern fiskebenene. De store ben er nemme at finde. De mindre ben kan man mærke med fingrene.

Fjern skindet og læg de 2 makrelsider på et fad.

Ryst æg og mælk sammen i en jævningeryster eller pisk det sammen i en skål.

Smelt smørret på en pande, hæld æggemassen på og lad det stivne ved svag varme. Hold æggemassen fra bunden ved at trække en ske igennem æggemassen. Røræg må ikke blive brunt. Så snart æggemassen er stivnet og stadig lidt våd, lægges den ved siden af makrellen på fadet.

Pynt med tomatskiver og fintklippet purløg.

Server som frokostret eller som let middagsret med godt rugbrød til.

Vent med salt og peber til du skal spise maden.

Velbekomme.