Dejlig, smuk og børnevenlig salat af nogle af de gode kålsorter vi har. Hvidkål, rødkål, spidskål – både rød og hvid – samt blomkål, giver en rigtig god bund i en salat.

Men det er vigtigt for den gode oplevelse, at kålen er snittet og strimlet meget fint. Det gøres nemt på et godt mandolinjern.

Og har du det gode mandolinjern, så er det heller ingen sag at snitte og strimle mange andre grønsager og frugter.

 

Til salaten skal du bruge
  • En håndfuld mandler
  • Ca 400 g kål – i denne salat er brugt lige dele hvidkål, rød spidskål og blomkål
  • 2 appelsiner
  • 2 små eller 1 stort spiseæble med skræl
  • 1½ citron – saften
  • 1-2 spsk rørsukker
  • En håndfuld rosiner

Sådan gør du

Rist mandlerne, køl dem af og hak dem

Snit hvidkål og rødkål i tynde fine strimler

Riv blomkålen groft

Skær skrællen af appelsinerne, så det hvide er væk og skær dem i tynde skiver, husk at hælde saften i salaten.

Snit æblerne i tynde strimler

Bland alle ingredienser, undtaget mandler, og hæld citronsaft og sukker over.

Bland salaten og lad den evt. stå ½ time.

Drys mandler over lige inden servering.

 

Velbekomme