Farverne i naturen begynder at antage gyldne og varme nuancer. Georginerne leverer stadig et væld af dejlige blomster til vasen, men en snert nattefrost kan sætte en brat stopper for det. Smukke, klare septemberdage appelerer til at gå på nøddeskud og haven leverer stadig masser af urter til køkkenet. Nu er det høstsild og makrel der frister hos fiskehandleren.

Høstsild
Sild burde indgå hver dag i den daglige kost, så havde man aldrig problemer med at få D-vitamin nok. Røget sild, stegt sild, kryddersild, spegesild – mulighederne er mange for et dejligt måltid hvor sild indgår. Desværre er silden også udstyret med mange små ben, som afholder en del mennesker fra at spise dem. Høstsilden er særlig god til at lave spegesild eller kryddersild af.

Makrel
Makrel er også en fed fisk som smager pragtfuldt både fersk og røget, og den er et meget værdifuldt næringsmiddel. Jo federe den er jo flere A- og D-vitaminer indeholder den. Makrellen er fin at grille. Fyld evt. den rensede makrel med krydderurter, f.eks dild og persille. Pensl den med olie og læg den på havegrillen eller i ovnen. Server den med aspargeskartofler og citronsovs. Da fisken nemt skiller ad, når den er mør, bør den lægges i en fiskeholder, der kan købes i køkkenudstyrsforretninger.

Squash
Squash er en fællesbetegnelse for en lang række græskarlignende frugter af forskellig form og farve. De er grønne eller gule eller flammede i grønt og gult, runde eller lange. De smager lidt forskelligt alt efter art og størrelse. Når de er små, spiser man både skræl og  kerner, men de store skrælles og kernerne tages ud. Squash er så neutrale i smagen at de næsten altid kan indgå rå i den daglige salat. Kom revet squash i bolle- eller franskbrødsdejen, farser dem, eller skær dem i skiver og steg dem på panden og giv brunede løg til, der er mange muligheder.

Majs
Sukkermajs, som de rettelig hedder, er bedst, når de er nyplukkede. Det skyldes, at sukkeret efterhånden omdannes til stivelse. Majs indeholder lige så meget stivelse som kartofler men mere protein. Hvis majskolberne er nyplukkede og ikke for  modne, så smager de dejligt rå. De kan også koges ganske få min. og spises med smør og et lille drys salt. Dækbladene tages af inden kogningen.

Jordskokker
Anvendt rigtig er jordskokker lækre og fine i smagen. Pas på, de koger nemt ud. Det kulhydrat som jordskokker indeholder kan også mennesker med sukkersyge tåle. I øvrigt gror jordskokker meget villigt, og har man først fået dem ind i sin have, tager de nemt overhånd. Jordskokker kan anvendes rå i råsalater, og er mest indbydende når de er skrællet. De kan koges ligesom kartofler, skæres i skiver og råsteges eller bages i ovnen.

Hasselnødder og valnødder
Det er tid for høst af nødder. I skoven er de hasselnødder, man finder, som regel små. I haven har man oftest forædlede nøddesorter, som er større. Men uanset hvor de hentes, gælder det om at opbevare dem, så de ikke bliver tørre, og så mus ikke kan komme til dem.  Hæng derfor nødderne i net eller nylonstrømper under taget, i carporten eller på altanen frit fra væggen. Valnødder skal først befries for den yderste skal, som kan være meget fedtet og farve fingrene i en gulbrun farve, der ikke er til at vaske af. Brug derfor gummihandsker. Skyl valnødderne grundigt i rent vand. Hæng dem derefter til tørre et luftigt sted i små portioner, i net, og musefrit. Valnødder skal tørre hurtigt ellers mugner de.