Waldorfsalat er herlig salat til både and, gås og kalkun.

Waldorfsalat

Fyld

  •  100 g          valnødder
  •  2                  æbler
  • 200 g           selleri

Dressing

  •  ½                 citron, saft af
  •  2 dl              piskefløde
  •  ½ dl            tykmælk eller skyr
  •                       Salt og hvid peber

 Pynt

  • 2 stilke         bladselleri og fine blade
  • 125 g            blå druer

 

Sådan gør du

Læg 10 valnøddekerner fra til pynt, og hak resten groft.

Skær æblerne i små terninger, gerne med skrællen på, hvis den er pæn. Rens og riv sellerien groft.

Bland hakkede valnøddekerner, æbler, selleri og citronsaft.

Pisk fløden, tilsæt tykmælk eller skyr, og smag til med salt og hvid peber. Bland forsigtigt fyldet i dressingen. Arranger waldorfsalaten i en smuk skål og pynt med halve blå druer, stykker af bladselleri, bladselleritop og hele valnøddekerner.

Velbekomme