Rodfrugtsalat
3 gulerødder
1 stor pastinak
1 stor rødbede
1 stor persillerod
1 tsk salt
1½ spsk olie
1 dl mandler, nøddekerner eller andre nødder
1 hjertesalat eller romainesalat
2 spsk balsamicoeddike
lidt revet citronskal
1 dl smuldret feta
1 dl hakket persille
Sådan gør du
Skræl rodfrugterne og skær dem i skiver ca. ½ cm. Læg dem i et ovnfast fad og hæld olie og salt over. Sæt fadet i ovnen ved 200 gr i ca. 20 minutter, de skal være aldente.
Rist imens mandler eller nøddekerner på en tør pande, så de lige har fået farve.
Skyl salaten og skær den i mindre stykker. Skyl og hak persillen groft.
Tag rodfrugterne ud af ovnen og skær dem evt. i mindre stykker og køl dem af.
Bland salaten med rodfrugterne og hæld mandler/nøddekerner i salaten. Kom balsamicoeddike over og vend salaten.
Drys med den smuldrede feta og revet citronskal. Pynt med persille.
