af Asta Rasmussen | feb 16, 2016 | Blog |
En herlig og nem salat der passer til alle slags kød. Det skal du bruge 1 håndfuld mandler 150 g blomkål 150 g broccoli 150 g gulerødder 10 cm porre Dressing 1 spsk grov sennep 1½ spsk olivenolie 3 spsk hvid balsamicoeddike ½ tsk rørsukker ½ tsk salt Sådan gør du Rist mandlerne og køl dem af. Snit blomkål, broccoli og gulerødder meget fint, skær porren i tynde skiver. Bland alle grønsager. Rør dressingen sammen og bland den med grønsagerne. Hæld mandlerne over. Server fx til fisk, kylling eller frikadeller....
af Asta Rasmussen | jan 27, 2016 | Blog |
Herlige fiskefrikadeller - børn kan rigtig godt lide dem, også som pålæg. Og har du en blender, så er det meget hurtigt selv at fremstille fiskefarsen. På den måde bestemmer du selv hvilken slags fisk du vil bruge og du bestemmer også eventuelle krydderier og grønsager som smagsgivere. Det skal du bruge: 500 g torsk, gedde eller sej - erstat evt. halvdelen med laks. 1 løg 2 spsk hvedemel 1 spsk kartoffelmel 1 æg 1 dl sødmælk 1-2 tsk salt peber 2 spsk sesamkerner 25 g smør eller rapsolie til stegning Fyld 1 dl porre og persille eller 1 dl bladselleri og 1/4 tsk revet muskatnød eller 75 g knoldselleri og 50 g porre Sådan gør du Rens løg og evt. grønsager, del dem i passende stykker og læg dem i blenderen Tilsæt mælken og blend grønsager og mælk kort. Skær fisken i mindre stykker og læg dem i blenderen sammen med de øvrige ingredienser bortset fra sesamkerner, smør og olie. Blend det hele til en ensartet fars, bland sesamkernerne i og lad farsen hvile i køleskabet ca ½ time. Steg fiskefrikadellerne gyldne i smør/olie og server dem med fx. kogte kartofler og en dejlig gulerodssalat. Server remouladesovs til. Remouladesovs Det skal du bruge 150 g let mayonnaise 1 dl cremefraiche 1 lille løg 2 syltede agurker 3 spsk kapers ½ tsk salt ½ tsk karry groftkværnet peber Sådan gør du Rør mayonnaise og cremefraiche sammen. Hak løg og syltede agurker fint, og rør dem i sammen med de øvrige ingredienser. Smag til med salt og en anelse sukker. ...
af Asta Rasmussen | jan 6, 2016 | Blog |
Det er tid til dejlige, varmende supper, fx en juliennesuppe med bacon. Med et mandolinjern er det utrolig nemt og hurtigt at snitte grønsagerne, så det tager ikke lang tid at tilberede denne velsmagende suppe. Og så er det en dejlig måde at bruge nogle af alle vintergrønsagerne på. Da jeg kogte hamburgerryg til julefrokosten, gemte jeg kogevandet i køleskabet. Det giver en dejlig smag, men suppen bliver for røget og saltet hvis du erstatter al bouillonen med kogevandet fra hamburgerryggen. Det skal du bruge 300 g bacon – gerne magert 200 g selleri 200 g gulerod 100 g persillerod 100 g pastinak Porre eller grønkål/persille til pynt 8 dl bouillon – gerne hønsebouillon. Erstat evt. 4 dl med kogevandet fra hamburgerryg. Salt og peber – vær forsigtig med saltet hvis du bruger kogevandet fra hamburgerryg – det kan være noget saltholdigt. Sådan gør du Skær bacon i tynde skiver og derefter i strimler. Steg dem gyldne i gryden. Tag bacon op af gryden og læg det på fedtsugende papir. Tag det meste af fedtet fra. Rens grønsagerne og snit dem i tynde strimler på mandolinjernet. Svits grønsagerne i baconfedtet og hæld bouillon på. Lad det koge ved svag varme ca 5 min. Smag suppen til med salt og peber og tilsæt tynde porreskiver eller hakket grønkål/persille – det pynter og smager dejligt. Server den stegte bacon i en skål ved siden af og giv godt, groft brød til. ...
af Asta Rasmussen | dec 7, 2015 | Blog |
Kylling er dejlig mad og nem mad. Både for børn og voksne. En hel kylling kan blive til flere måltider. Der er god smag i en suppe kogt på vinger, skrog og lidt grønsager. På den måde er der mad til flere dage. 2 store økologiske kyllinger skulle være nem gæstemad lørdag aften. Kyllingerne skulle skæres ud så de var nemme at servere lige fra ovnen. Lår, overlår, og brystkød blev skåret af, krydret med appelsin, citron og salt, og lagt i bradepanden til brug for aftenens middag. Men resten, skrog og vinger, blev samtidig kogt som forberedelse til en dejlig, traditionel suppe mandag aften. Kyllingesuppe Til suppen gør du følgende: Skær vingerne af, skær/riv/klip skroget i mindre stykker så det kan pakkes tæt. Læg det i en passende størrelse gryde og dæk lige netop med koldt vand. Kom evt. diverse grønsager som selleri, gulerod, porre, løg og persille i og kog ved svag varme ca. 1 time. Lad det hele køle af i suppen til næste dag. Si suppen fra og over i en anden gryde. Pil kødet fra benene, der er mere end du regner med, og gem det til at putte i suppen. Skær 3 gulerødder i skiver, 1/4 selleri i mindre tern, og 5 mellemstore kartofler i mindre tern og læg det i suppen. Kog ved svag varme i ca 6 min. Skær en porre i skiver og kog det med i suppen 2 min. Tilsæt evt en eller to økologiske suppetern - grønsag og/eller kylling Smag suppen til med salt og peber. Varm kødet i en gryde ved siden af i lidt af...
af Asta Rasmussen | okt 15, 2015 | Blog |
Hvis du har et mandolinjern, så er det ingen sag at tilberede denne ret. Alle grønsager og kartoflerne er snittet på mandolinjernet. Det gælder også hvidkålen og appelsinerne til salaten. Dette skal du bruge: 400 g hakket oksekød 200 g revet eller fintsnittet blanding af gulerod, pastinak og persillerod 100 g fintsnittet squash 100 g fintsnittet eller hakket porre 1 håndfuld finthakket persille 3 æg 3 spsk hvedemel 2 dl mælk 1½ tak salt ½ tsk peber - ¾ dl sesamfrø 10 g smør Sådan gør du: Bland alle ingredienser, bortset fra sesamfrø og smør, i en skål og rør godt. Læg smørret i et tærtefad og sæt fadet i ovnen og tænd den på 200˚. Når smørret er smeltet pensles det ud over bunden. Fordel halvdelen af sesamfrøene i bunden af fadet, fordel fasen jævnt i fadet og fordel resten af sesamfrøene over farsen. Bag farstærten ca 45 min ved 200˚ eller 180° varm luft. Server farstærten med fintskivede kartofler smurt med olivenolie og bagt gyldne i ovnen sammen med tærten. Giv en dejlig børnevenlig hvidkålsalat til. Tilbered den af lige dele fintsnittet hvidkål, revet eller snittet gulerod og æbler i tern. Skær skrællen, også den hvide del, af en appelsin og skær den i fine skiver. Bland det hele i en skål og tilsæt en håndfuld rosiner, lidt mandler og saften af en appelsin. velbekomme ...