af Asta Rasmussen | feb 2, 2016 | Blog |
Ølmarineret kylling med ingfær, fennikle og andre ovnbagte grønsager Det skal du bruge 2 kyllingebryster eller en kalkunmignon Marinade 1spsk honning 1 spsk finthakket ingefær 2 spsk soya – evt. ketjap manis Chili – finthakket eller tørret knust – hvad der svarer til 1 tsk ½ mørk øl – stout eller india pale ale – nyd resten af øllen mens du tilbereder middagen Tilbehør 3 – 4 gulerødder 8 – 10 kartofler Ca 200 g knoldselleri 1 – 2 fennikel 1 spsk olie 1 spsk balsamicoeddike 1 tsk honning Sådan gør du Tilbered marinaden og læg de hele kyllingebryster, uden skind, heri. Lad trække i køleskabet – mindst 1 time, men gerne til næste dag. Rens grønsagerne – kartoflerne skal bare skrubbes og skæres i halve, gulerødderne skrubbes og skæres i halve på langs, sellerien skæres i skiver af passende størrelse og fennikel skæres både – ca 8 stk pr fennikel. Læg grønsagerne på bagepapir. Tag 1 dl. af marinaden og tilsæt olie, eddike og honning og pensl grønsagerne hermed. Sæt grønsagerne midt i ovnen og sæt temperaturen på 180˚ varm luft. Lad dem bage til de er møre –ca 40 min. Pensl grønsagerne et par gange under vejs. Steg kyllimgekødet i en blanding af smør og olie, på en pande. Når kødet er brunet på begge sider, hældes lidt af marinaden fra kødet på panden. Tilsæt efterhånden det meste af marinaden- også det fra penslingen af grønsagerne. Lad det koge lidt ind til det tykner og brug det som en kraftig sovs på kød og grønsager. Kyllingebrysterne skal stege ca 30 min. Læg evt. låg på lidt...
af Asta Rasmussen | jan 27, 2016 | Blog |
Herlige fiskefrikadeller - børn kan rigtig godt lide dem, også som pålæg. Og har du en blender, så er det meget hurtigt selv at fremstille fiskefarsen. På den måde bestemmer du selv hvilken slags fisk du vil bruge og du bestemmer også eventuelle krydderier og grønsager som smagsgivere. Det skal du bruge: 500 g torsk, gedde eller sej - erstat evt. halvdelen med laks. 1 løg 2 spsk hvedemel 1 spsk kartoffelmel 1 æg 1 dl sødmælk 1-2 tsk salt peber 2 spsk sesamkerner 25 g smør eller rapsolie til stegning Fyld 1 dl porre og persille eller 1 dl bladselleri og 1/4 tsk revet muskatnød eller 75 g knoldselleri og 50 g porre Sådan gør du Rens løg og evt. grønsager, del dem i passende stykker og læg dem i blenderen Tilsæt mælken og blend grønsager og mælk kort. Skær fisken i mindre stykker og læg dem i blenderen sammen med de øvrige ingredienser bortset fra sesamkerner, smør og olie. Blend det hele til en ensartet fars, bland sesamkernerne i og lad farsen hvile i køleskabet ca ½ time. Steg fiskefrikadellerne gyldne i smør/olie og server dem med fx. kogte kartofler og en dejlig gulerodssalat. Server remouladesovs til. Remouladesovs Det skal du bruge 150 g let mayonnaise 1 dl cremefraiche 1 lille løg 2 syltede agurker 3 spsk kapers ½ tsk salt ½ tsk karry groftkværnet peber Sådan gør du Rør mayonnaise og cremefraiche sammen. Hak løg og syltede agurker fint, og rør dem i sammen med de øvrige ingredienser. Smag til med salt og en anelse sukker. ...
af Asta Rasmussen | jan 6, 2016 | Blog |
Det er tid til dejlige, varmende supper, fx en juliennesuppe med bacon. Med et mandolinjern er det utrolig nemt og hurtigt at snitte grønsagerne, så det tager ikke lang tid at tilberede denne velsmagende suppe. Og så er det en dejlig måde at bruge nogle af alle vintergrønsagerne på. Da jeg kogte hamburgerryg til julefrokosten, gemte jeg kogevandet i køleskabet. Det giver en dejlig smag, men suppen bliver for røget og saltet hvis du erstatter al bouillonen med kogevandet fra hamburgerryggen. Det skal du bruge 300 g bacon – gerne magert 200 g selleri 200 g gulerod 100 g persillerod 100 g pastinak Porre eller grønkål/persille til pynt 8 dl bouillon – gerne hønsebouillon. Erstat evt. 4 dl med kogevandet fra hamburgerryg. Salt og peber – vær forsigtig med saltet hvis du bruger kogevandet fra hamburgerryg – det kan være noget saltholdigt. Sådan gør du Skær bacon i tynde skiver og derefter i strimler. Steg dem gyldne i gryden. Tag bacon op af gryden og læg det på fedtsugende papir. Tag det meste af fedtet fra. Rens grønsagerne og snit dem i tynde strimler på mandolinjernet. Svits grønsagerne i baconfedtet og hæld bouillon på. Lad det koge ved svag varme ca 5 min. Smag suppen til med salt og peber og tilsæt tynde porreskiver eller hakket grønkål/persille – det pynter og smager dejligt. Server den stegte bacon i en skål ved siden af og giv godt, groft brød til. ...
af Asta Rasmussen | dec 7, 2015 | Blog |
Kylling er dejlig mad og nem mad. Både for børn og voksne. En hel kylling kan blive til flere måltider. Der er god smag i en suppe kogt på vinger, skrog og lidt grønsager. På den måde er der mad til flere dage. 2 store økologiske kyllinger skulle være nem gæstemad lørdag aften. Kyllingerne skulle skæres ud så de var nemme at servere lige fra ovnen. Lår, overlår, og brystkød blev skåret af, krydret med appelsin, citron og salt, og lagt i bradepanden til brug for aftenens middag. Men resten, skrog og vinger, blev samtidig kogt som forberedelse til en dejlig, traditionel suppe mandag aften. Kyllingesuppe Til suppen gør du følgende: Skær vingerne af, skær/riv/klip skroget i mindre stykker så det kan pakkes tæt. Læg det i en passende størrelse gryde og dæk lige netop med koldt vand. Kom evt. diverse grønsager som selleri, gulerod, porre, løg og persille i og kog ved svag varme ca. 1 time. Lad det hele køle af i suppen til næste dag. Si suppen fra og over i en anden gryde. Pil kødet fra benene, der er mere end du regner med, og gem det til at putte i suppen. Skær 3 gulerødder i skiver, 1/4 selleri i mindre tern, og 5 mellemstore kartofler i mindre tern og læg det i suppen. Kog ved svag varme i ca 6 min. Skær en porre i skiver og kog det med i suppen 2 min. Tilsæt evt en eller to økologiske suppetern - grønsag og/eller kylling Smag suppen til med salt og peber. Varm kødet i en gryde ved siden af i lidt af...
af Asta Rasmussen | nov 23, 2015 | Blog |
I min fryser lå ¼ hjerte af et 1 år gammelt ungdyr af Aberdeen Angus-kvæg. Tænkte at det skulle bruges en vinterdag hvor der var tid til at lave simremad. Den dag var i går. Og ind imellem blev der skovlet sne. Det blev et herligt måltid mad. Det skal du bruge ¼ kalvehjerte – ca 400 g 100 g bacon ½ spsk paprika 1 stort løg 2 gulerødder 100 g selleri ½ l buillon – grønsag, kylling eller okse 1½ dl piskefløde Salt og peber Sådan gør du Rens grønsagerne, skær løget i terninger, gulerødderne i tykke skiver og sellerien i store tern. Skær hjertet fri for fedt og sener og skær det i 2 x 2 cm tern. Skær bacon i tern og steg dem i en tykbundet gryde til de er sprøde og lækre. Tilsæt hakket løg og svits det. Tilsæt derefter hjertet og svits det til det får lidt farve. Tilsæt paprika, gulerødder, selleri, buillon og fløde og lad det hele simre ved meget svag varme i 2½ - 3 timer. Smag til med salt og peber. Jævn evt. sovsen med en meljævning. Server med kartoffelmos eller kogte kartofler og evt. en god salat af rodfrugter. Tip Lav gerne en større portion, den er rigtig god også dagen efter. Nem at servere for gæster. Velbekomme...