af Asta Rasmussen | maj 28, 2016 | Ikke kategoriseret |
Lige nu er der lækre, danske asparges. Både grønne og hvide. Det er nemt at servere og smager pragtfuldt. Grønne asparges med æg, bacon og sesamkerner Det skal du bruge 2 spsk sesamkerner - eller andre kerner - fx græskarkerner 100 g bacon i tern 12 grønne asparges 1 spsk balsamicoeddike 4 æg 4 spsk mælk Salt og peber Sådan gør du Rist sesamkernerne på en tør pande og køl dem af. Steg baconternene sprøde og gyldne og tag dem af panden. Hæld balsamico på panden og læg aspargesene på panden og steg dem ved svag varme ca. 5 min. Vend dem med en tang, så de bliver fint grønne og får lidt farve på begge sider. De skal bevare noget sprødhed. Tag aspargesene af panden. Pisk æggene med mælken og hæld æggemassen på panden og lad æggemassen stivne ca 10 min ved svag varme. Læg evt et låg på for at holde på varmen. Krydr med salt og pebet. Løsn æggemassen fra panden og læg den, klappet sammen, på serveringsfadet. Læg aspargesene ved og hæld bacon og kerner over. Server med godt rugbrød. Velbekomme....
af Asta Rasmussen | maj 24, 2016 | Blog |
Dessertkage med rabarbermarengs 8 personer Det skal du bruge: Dej af: 175 g smør 150 g rørsukker 1 stang vanilje 3 æggeblommer 250 g hvedemel 2½ tsk bagepulver 5 spsk mælk Rabarbermarengs: 3 æggehvider 200 g rørsukker 100 g grofthakkede ristede mandler 400 g tynde rabarber 2½ dl piskefløde Sådan gør du Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Rør smør, sukker, vaniljekorn og æggeblommer sammen. Bland mel og bagepulver og rør det i sammen med mælken. Læg bagepapir i et ovnfast fad, der har en diameter på ca 28 cm og smør dejen ud heri. Rist mandlerne og køl dem af. Hak dem groft. Skyl rabarberne, tør dem og skær dem i 1 cm stykker. Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukkeret lidt ad gangen. Fordel marengsen over dejen og bag kagen ca 45 min. ved 200˚. Skru evt. ned for varmen hvis marengsen bliver for mørk. Server kagen lun med kold flødeskum, creme fraiche eller vaniljeis. Tip Kagen kan godt bages i forvejen og lunes i ovnen inden...
af Asta Rasmussen | maj 16, 2016 | Blog |
Jeg har været så heldig at få en vildsvinebov forærende. Den har ligget i fryseren og nu skulle den bruges. Jeg har en ide om at rabarber og vildsvin nok passer godt sammen og det er rigtigt. Jagttid for vildsvin går fra 1. oktober til 31. januar. Der er ikke mere vildsvin i Danmark, bortset fra i fangenskab, fordi man frygter smitte med svinepest i de danske svinebesætninger. Læs hele opskriften igennem inden du begynder, så du kan planlægge arbejdsgangen. Vildsvinebov 6-8 personer Det skal du bruge 1 vildsvinebov på 2,5 kg (udbenet 2,1 kg) peber og salt 1-1½ spsk. lys Dijonsennep friske rosmarinkviste og/eller lavendelkviste friske timiankviste 50 g blå Castello persille jomfruolivenolie Sauce af: sky fra steg 1-1½ dl bouillon, fx kalv eller svin 50 g Blå Castello - blåskimmelost 1½ dl piskefløde Smag til med saft fra rabarberkompot Salt og peber Tilbehør: Ovnbagte kartofler, enkel salat af romaine-salat, ristede, hakkede mandler og dressing af rabarberkompot. Rabarberkompot. Rabarberkompot: se blog fra d. 28.april 2015 – eller skær ½ kg rabarberstilke i 1 cm stykker. Læg dem i et ovnfast fad i passende størrelse, så de kan bredes ud. Hæld 250 g rørsukker over. Flæk en vaniljestang, skrab kornene ud og læg både vaniljekorn og stang i fadet. Sæt det i ovnen sammen med vildsvineboven. Rabarberne skal være lidt karamelliserede og saften lidt sirupsagtig. Ovnbagte kartofler: Sæt de rengjorte og olierede kartofler i ovnen de sidste 45 min mens du steger vildsvineboven. Sådan gør du med vildsvineboven Udben boven – få evt. hjælp til det – eller se klippet på YouTube og få ide om hvordan...
af Asta Rasmussen | maj 7, 2016 | Blog |
Det smager så godt og det ser dejligt ud. Det er sundt og det er nemt at tilberede. Og lige nu vælter purløg, persille og alle de andre gode krydderurter op af jorden. Der er alt hvad du har brug for i denne mad. Makrellen har, blandt meget andet, det gode fedtstof, rugbrødet har kostfibre, ægget har gode proteiner og det grønne drys er fyldt med mineraler og C-vitamin. Det kan ikke være bedre. Spis det til frokost eller server det som aftensmad. Det skal du bruge 1 røget makrel – kan fås både som hel makrel, som du selv skal ordne, eller som fileter. Sådan gør du Skær hoved og hale af makrellen, luk den op og tag rygrad og ben ud og læg den ordnede makrel, uden skind, på et fad. Røræg 3 æg ½ dl mælk 10 g smør Salt og peber Sådan gør du Hæld æg og mælk i en jævningeryster og ryst godt sammen. Læg smørret på en lille pande og varm den op ved svag varme. Hæld æggeblandingen på panden og skrab, med en ske, hele tiden æggeblandingen fra bunden. Æggemassen må ikke brune, den skal bare stivne. Læg røræg ved siden af makrellen og kom lidt salt og peber over. Server med godt rugbrød, purløg og tomat. ...
af Asta Rasmussen | apr 26, 2016 | Blog |
Kyllingshawarma kan tilberedes på mange måder og med mange krydderier – du kan fx købe shawarmakrydderiet i stedet for at blande selv. Shawarmakrydderi består af mange forskellige krydderier. Jeg har lavet min egen blanding, inspireret af andre opskrifter og med de krydderier jeg selv havde stående. Dressingen og salaten, du serverer sammen med shawarmaen, kan du også vælge som du selv synes bedst om. Herunder er min version. Du kan vælge at købe pitabrødene, men de er så lækre når du selv bager dem. Læg kyllingebrysterne i shawarmadressing dagen før de skal spises. Læs hele opskriften igennem inden du begynder, så du har et overblik. Pitabrød med kyllingshawarma og salat Pitabrød med grahamsmel 10 stk. 25 g gær 1dl mælk og 2 dl vand eller kun vand 1 tsk salt ½ tsk rørsukker 100 g grahamsmel ca 350 g hvedemel Sådan gør du Rør gæren ud i den lunkne væske og tilsæt grahamsmel og det meste af hvedemelet samt salt og sukker. Ælt dejen smidig, den skal kun lige slippe hænderne. Tilsæt evt. det sidste mel. Læg dejen til hævning i skålen og læg låg på skålen. Lad den hæve ca 1 time. Tænd ovnen på 250˚ og sæt en bageplade ind midt i ovnen, så den kan blive varm. Tag dejen ud på et grahamsmeldrysset bord, ælt den godt igennem og del den i 10 lige store stykker. Rul dem til boller og rul dem derefter ud, med kagerulle, i en diameter på ca. 12 cm. Læg dejstykkerne på bagepapir på en omvendt bageplade eller bakke. Lad dem hæve ca 10 min mens ovnen varmer op. Tag den varme...