af Merete Broksø | aug 18, 2015 | Blog |
Super nem kage som samtidig smager himmelsk. Denne mandelbund kan bages nogle dage før brug, lægges i plastpose og på køl. Den er også egnet til at fryse. Mandelkage med bær Dej 200 g mandler 200 g sukker 3 æg (store) Creme 1½ dl piskefløde 1 spsk flormelis 1 stang vanilje (eller 2 tsk vaniljesukker) 1½ dl cremefraiche 38 % Pynt 250 g hindbær - jordbær - blåbær citronmelisse Sådan gør du Kom mandlerne i en foodprocessor og blend dem til de er finthakkede. Pisk æg og sukker til en tyk æggesnaps. Vend de finthakkede mandler forsigtigt i. Kom et stykke bagepapir i en springform og hæld dejen i. Bag kagen midt i en 220 ° varm ovn i ca. 30 min. Mærk med en strikkepind om dejen er helt tør. Lad kagen blive helt kold og tag den forsigtigt ud af formen. Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud i lidt sukker. Pisk fløden med flormelis og vanilje til den er næsten stiv. Tilsæt cremefraiche og pisk til cremen er ret stiv. Sæt kagebunden på et lagkagefad, fordel cremen ovenpå og pynt med hindbær og citronmelisse. Tip Kagen kan alt efter årstiden pyntes med hindbær, jordbær, blåbær, brombær...
af Asta Rasmussen | jul 28, 2015 | Blog |
Du kan godt spise koldskål selvom det ikke er varmt sommervejr. Min barndoms koldskål blev fremstillet af ”gammeldags kærnemælk”, som er et restprodukt fra smørfremstilling. I dag fremstiller man mest kærnemælk af syrnet skummetmælk, men det smager absolut ikke som min barndoms kærnemælk. Så hvis du vil servere hjemmelavet koldskål, så skal du købe ”gammeldags kærnemælk”. Den fås økologisk. Det smager rgitig godt med hindbær eller jordbær i koldskålen. Og da der lige nu er sæson for både hindbær og jordbær, så det er nu der skal smovses i friske, danske bær.. Jeg kan godt lide at koldskålen ikke er så tynd, så derfor bruger jeg A38 eller et andet, tykkere surmælksprodukt til koldskål, enten blandet med kærnemælk eller alene. Koldskål med hindbær eller jordbær Dette skal du bruge 150 – 200 g hindbær eller jordbær – frosne er lige så velegnede som friske og du behøver ikke at tø dem op i forvejen. 3 spsk rørsukker 1 æg kornene af ½ stang vanilje 600 g kærnemælk eller A38 – eller en blanding - Kammerjunkere Sådan gør du Kom alle delene i en kande eller en skål, hvori du kan bruge stavblænderen. Du kan også bruge en blender. Blend til en ensartet masse. Server med gode kammerjunkere. Velbekomme ...
af Asta Rasmussen | jul 11, 2015 | Blog |
Lige nu er de dejlige danske jordbær billige, så det er nu der skal smovses i jordbær og eventuelt plukkes til fryseren eller til syltning. Hvis du selv går ud og plukker jordbær, så er det godt at tage de små jordbær med. De er gode til syltetøj og også til disse fine Jordbærkager. Jordbærkager 25 stk Dette skal du bruge 3 - 400 g små jordbær 25 papir-muffinsforme dej 125 g smør 2 æg 250 g rørsukker 150 g hvedemel 1 tsk bagepulver Sådan gør du Sæt 25 muffinsforme ganske tæt i en bradepande – formene skal støtte hinanden. Skyl jordbærrene, læg dem i et dørslag og tag blomsten af. Smelt smørret og lad det køle af. Pisk æg og sukker skummende, sigt mel og bagepulver i æggemassen og rør forsigtigt smørret i. Hæld dejen i en plasticpose og klip et hul på ca 1½ cm i diameter. Fyld muffinsformene halvt med dej og tryk 4 – 6 jordbær i hver kage. Sæt bradepanden midt i ovnen og tænd den på 190˚. Bag kagerne ca 40 min, sluk for ovnen og lad dem stå i ovnen 10 min mere. Kagerne er dejlige til kaffen, som dessert med flødeskum, eller til is. ...
af Asta Rasmussen | jul 2, 2015 | Blog |
Jordbær skal plukkes med kærlighed, ellers kan de ikke holde sig lækre og blanke. Der skal være stilk og blomst på jordbærrene når du køber dem. Hvis der ikke er det, så er de sandsynligvis trukket af og dermed er bærret trykket. Det kan det ikke tåle uden at komme til at se kedeligt ud. Hvis du selv plukker jordbær, så skal du tage fat om stilken med tommelfinger og pegefinger og knække stilken over. Du skal nærmest ikke røre bærret. Jordbær skal skylles kort, i koldt vand, endnu mens blomst og stilk er på og lægges i et dørslag. Først derefter fjernes stilk og blomst med en urtekniv. Hyldeblomstmarinerede jordbær Det skal du bruge 400 g jordbær 1¼ dl ufortyndet hyldeblomstdrik Sådan gør du Skyl jordbærrene, fjern blomsten, skær jordbærrene i kvart.og læg dem i en skål. Hæld hyldeblomstdrik på og rør forsigtigt i blandingen. Læg låg på eller sæt film over og sæt skålen i køleskabet 1 døgn. Vend af og til rundt i blandingen. Det smager helt vidunderligt på en god is – og det er smag af sommer. Velbekomme....
af Merete Broksø | jun 25, 2015 | Blog |
De første danske jordbær kommer sidst i juni, og inden man ser sig om er sæsonen slut, afhængig af vejret. Samtidig med jordbærsæsonen, sprænger studenterne også ud, denne punch er velegnet til at servere til fx studentergilde. Jordbærpunch ½ kg jordbær 1 dl sukker 1 citron 1 fl hvidvin 2½ dl danskvand Sådan gør du Skyl og nip jordbærrene, skær de største i skiver. Drys sukker over, og lad den stå et par timer, til saften er trukket ud. Hæld citronsaft over bærrene. Kort før servering hældes hvidvin og danskvand i skålen. Server drikken med isterninger og en stor ske til at fiske jordbærrene op med....