Ølmarineret kylling med ovnbagte grønsager

Ølmarineret kylling med ingfær, fennikle og andre ovnbagte grønsager

Det skal du bruge

  • 2 kyllingebryster eller en kalkunmignon

Marinade

  • 1spsk honning
  • 1 spsk finthakket ingefær
  • 2 spsk soya – evt. ketjap manis
  • Chili – finthakket eller tørret knust – hvad der svarer til 1 tsk
  • ½ mørk øl – stout eller india pale ale – nyd resten af øllen mens du tilbereder middagen

Tilbehør

  • 3 – 4 gulerødder
  • 8 – 10 kartofler
  • Ca 200 g knoldselleri
  • 1 – 2 fennikel
  • 1 spsk olie
  • 1 spsk balsamicoeddike
  • 1 tsk honning

Sådan gør du

Tilbered marinaden og læg de hele kyllingebryster, uden skind, heri. Lad trække i køleskabet – mindst 1 time, men gerne til næste dag.

Rens grønsagerne – kartoflerne skal bare skrubbes og skæres i halve, gulerødderne skrubbes og skæres i halve på langs, sellerien skæres i skiver af passende størrelse og fennikel skæres både – ca 8 stk pr fennikel.

Læg grønsagerne på bagepapir.

Tag 1 dl. af marinaden og tilsæt olie, eddike og honning og pensl grønsagerne hermed.

Sæt grønsagerne midt i ovnen og sæt temperaturen på 180˚ varm luft. Lad dem bage til de er møre –ca 40 min. Pensl grønsagerne et par gange under vejs.

 

Steg kyllimgekødet i en blanding af smør og olie, på en pande. Når kødet er brunet på begge sider, hældes lidt af marinaden fra kødet på panden. Tilsæt efterhånden det meste af marinaden- også det fra penslingen af grønsagerne. Lad det koge lidt ind til det tykner og brug det som en kraftig sovs på kød og grønsager.

Kyllingebrysterne skal stege ca 30 min. Læg evt. låg på lidt af tiden for at holde på varmen, så kyllingekødet bliver gennemstegt.

Krydr til allersidst med salt og peber.

Velbekomme